mandag den 8. december 2008

Fly til BCN og andre steder i Spanien - og fra lufthavnen til lejligheden

(Revideret maj 2012)
Der er mange spillere på markedet, så det nemmeste er at begynde med en søgning på Momondos søgemaskine : www.momondo.com eller med en flyudbyder som www.travelstart.dk. Nogle selskaber flyver ikke hver dag.

Når du har fået et overblik, kan du evt. gå ind og booke direkte ved de flyselskaber, der passer dig bedst. På travelstart kan du også bestille direkte og evt. kombinere to flyselskaber.

Direkte fly fra KBH til BCN

Vueling: www.vueling.com. Flyver dagligt.

Norwegian: www.norwegian.com/dk. Flyver dagligt.

SAS: www.sas.dk. Flyver dagligt.

Direkte fly fra Århus og Billund til BCN

Fra Århus og Billund kan du flyve med www.ryanair.dk direkte til Girona Lufthavn, 100 km fra Barcelona.

Fra lufthavn i Girona og Barcelona til Barceloneta

Fra Girona Lufthavn afgår der busser til Barcelona lige efter flyankomst, og det tager ca. 1 time at nå Barcelona (koster ca. 100 kr.), og yderligere 5-10 minutter med taxa til Barceloneta (billigt). Vi har kun fået positive meldinger om denne rejserute. Se From Girona Airport to Barcelona

Fra Barcelonas lufthavn er der ca. 20 min. med taxa til centrum eller til Barceloneta. Det koster ca. 25 Euro. Der er desuden tog fra lufthavnen hver halve time helt til Estacion de Franca ved Barceloneta og en lufthavnsbus til Plaza de Catalunya (4 Euro). Hvis I er 2 eller flere kan det sjældent betale sig at tage andet end taxa, for det koster alligevel at komme videre fra Plaza de Catalunya.

Flere tips

Hvis du ikke har noget mod en mellemlanding, eller hvis du gerne vil have et overblik, kan du finde andre bud med ovennævnte Momondo eller Travelstart.

Skal du rejse i Spanien er det www.vueling.com og www.iberia.com, du skal tjekke.

Vær opmærksom på at flyselskaberne hele tiden ændrer strategi, så kunderne ikke kan gennemskue, hvornår der sættes billetter på tilbud. Det hævdes at tirsdag er billigste dag at bestille billetter på nettet, fordi de selskaberne afstemmer deres priser sent mandag.

Hvis du har søgt flere gange fra den samme computer på en bestemt afgang, hævdes det også at websiden gemmer den oplysning, og gør prisen dyrere. Man skulle kunne skifte over til en anden computer et andet browserprogram og så få rejsen billigere.