mandag den 8. december 2008

Fly til BCN og andre steder i Spanien - og fra lufthavnen til lejligheden

(Revideret maj 2012)
Der er mange spillere på markedet, så det nemmeste er at begynde med en søgning på Momondos søgemaskine : www.momondo.com eller med en flyudbyder som www.travelstart.dk. Nogle selskaber flyver ikke hver dag.

Når du har fået et overblik, kan du evt. gå ind og booke direkte ved de flyselskaber, der passer dig bedst. På travelstart kan du også bestille direkte og evt. kombinere to flyselskaber.

Direkte fly fra KBH til BCN

Vueling: www.vueling.com. Flyver dagligt.

Norwegian: www.norwegian.com/dk. Flyver dagligt.

SAS: www.sas.dk. Flyver dagligt.

Direkte fly fra Århus og Billund til BCN

Fra Århus og Billund kan du flyve med www.ryanair.dk direkte til Girona Lufthavn, 100 km fra Barcelona.

Fra lufthavn i Girona og Barcelona til Barceloneta

Fra Girona Lufthavn afgår der busser til Barcelona lige efter flyankomst, og det tager ca. 1 time at nå Barcelona (koster ca. 100 kr.), og yderligere 5-10 minutter med taxa til Barceloneta (billigt). Vi har kun fået positive meldinger om denne rejserute. Se From Girona Airport to Barcelona

Fra Barcelonas lufthavn er der ca. 20 min. med taxa til centrum eller til Barceloneta. Det koster ca. 25 Euro. Der er desuden tog fra lufthavnen hver halve time helt til Estacion de Franca ved Barceloneta og en lufthavnsbus til Plaza de Catalunya (4 Euro). Hvis I er 2 eller flere kan det sjældent betale sig at tage andet end taxa, for det koster alligevel at komme videre fra Plaza de Catalunya.

Flere tips

Hvis du ikke har noget mod en mellemlanding, eller hvis du gerne vil have et overblik, kan du finde andre bud med ovennævnte Momondo eller Travelstart.

Skal du rejse i Spanien er det www.vueling.com og www.iberia.com, du skal tjekke.

Vær opmærksom på at flyselskaberne hele tiden ændrer strategi, så kunderne ikke kan gennemskue, hvornår der sættes billetter på tilbud. Det hævdes at tirsdag er billigste dag at bestille billetter på nettet, fordi de selskaberne afstemmer deres priser sent mandag.

Hvis du har søgt flere gange fra den samme computer på en bestemt afgang, hævdes det også at websiden gemmer den oplysning, og gør prisen dyrere. Man skulle kunne skifte over til en anden computer et andet browserprogram og så få rejsen billigere.


lørdag den 5. april 2008

Email fra gæster - 31. mar.-4. apr. 08

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig ferie i Barcelona. Vi nød byen og din dejlige lejlighed, det var bare skønt.
Vi talte med en dansk familie på 3, som var meget interesseret i netop din lejlighed - vi kom i kontakt med dem over tagterrasserne, de boede overfor, men længere nede. Jeg gav ham kortet til Akaza.
Jeg har lige svaret på Akazas spørgeskema, og rost dem for deres service - de var søde og hjælpsomme. Det var en oplevelse, og vi kommer igen, og kan på det varmeste anbefale lejligheden og byen.
Mange venlige hilsner fra Randi og Steen

søndag den 17. februar 2008

Email-hilsen fra gæster - 9.-16. feb. 08



Vel hjemme fra en rigtig herlig ferieuge i Barcelona, skal I lige have en hilsen.

Vi har været meget glad for rammerne i lejligheden og har fået en utrolig flot service fra AKAZA både på forhånd og dernede. Det var endda så heldigt, at vi en dag droppede forbi og fik hilst på dem og sagt tak for hjælpen. En lille ide til jer.

I lejligheden lå der en brochure om Barcelona på dansk (se billede). Jeg kunne se, det var en ældre udgave. Jeg besøgte under et besøg i København det spanske turistbureau og fik her denne lille "folder" og et meget godt kort over Barcelona gratis. Den fungerede som vores hurtige guide i lommeformat og kunne så suppleres med diverse større bøger.

Jeg vil lave meget god reklame lejligheden og de gode muligheder sammenlignet med hostel eller hotel, og formentlig vil vi også vende tilbage på et tidspunkt. Selv om vi efter skridttælleren gik 60 km i løbet af ugen, har vi kun nået en brøkdel af de mange muligheder i den dejlige by.

mvh John

onsdag den 6. februar 2008

Email-hilsen fra gæster - 30. jan.-3. feb. 08

Vi vil lige sige tusind tak for "lån" af den skønne lejlighed. Vi havde et fanstastisk ophold, og var meget glade for både lejligheden og kvarteret. Man føler jo ikke Barceloneta ligger midt i en storby! Vi fik handlet på det lokale marked dagligt, Emilie legede med de spanske børn på legepladsen, og vi var ved stranden - jeg endda i bølgen blå et par gange!
Lejligheden indholdt alt, hvad vi havde brug for, og Emilie var meget glad og tryg der. Når der blev for mange indtryk, sagde hun "Emilie hjem til sommerhuset"....
Vi fik en rigtig god service fra Akaza (Steve), så der er absolut intet at klage over (det skulle dog lige være den meget smalle opgang, når man skal klemme en klapvogn igennem, men det står vel næppe i din magt at ændre...).
We will be back - og helt sikkert anbefale stedet til alle vores venner!
Mange hilsner
Søren, Emilie og Katrine, Assens

torsdag den 27. december 2007

Fra gæstebogen - 27. dec. 07

Jul i Barcelona?
Det kan man sagtens!
Vi har gået og kigget og nydt stranden!
16 grader og sol – jamen, hvad vil du mere?
Dejligt og sikkert ikke sidst gang.
Godt nytår til jer.
Kærlig hilsen Jens og Claus

mandag den 10. december 2007

Fra gæstebogen - 7.-10. dec. 07

Det har været nogle skønne dage i Barcelona, med fint vejr, god mad, fodbold (vi fik set de store stjerner forlade Camp Nou her i eftermiddag) – stor oplevelse for vores søn Emil at kun være en "spytklat" fra Messi!!
Lejligheden er fin, lige tilpas afstand fra alting!
Mvh Else og Lars Thygesen + børn

fredag den 30. november 2007

Fra gæstebogen - 26.-30. nov. 07

Tja … november i Barcelona!
Et eksperiment!
Men et af de bedre af slagsen!
Bl.a. pga. den dejlige lejlighed. En lejlighed "in fine shape" og dejlig at komme til og have som en fredfyldt base midt i den pulserende storby.
Så … hvad er der mere at sige?
Blot … mange tak for et dejligt ophold.
/ Vibeke Duedal og Steen Egholm

tirsdag den 6. november 2007

Fra gæstebogen - 6. nov. 07

Tusind tak for en skøn, skøn uge her med høj sol og omkring 20 grader. Vi har vadet rundt, badet og set FC Barcelona spille 3-0 mod Real Betis på Camp Nou. Mål ved Henry og Ronaldinho (x 2), så det kunne ikke være bedre.
Vi håber på at kunne komme igen en anden gang.
Kh. Julian (10 år) og Miriam

tirsdag den 9. oktober 2007

Fra gæstebogen - 9. okt. 07

Thank you for letting us stay in your beautiful apartment – we can’t imagine staying any place else.
We are so happy to have found this wonderful place.
Alex and Danny

tirsdag den 25. september 2007

Fra gæstebogen - 25. sept. 07

Vi kender jer ikke, men alligevel – her i jeres skønne lejlighed – hvilken oplevelse og lokalmiljø. I reddede os fra et "lousy" hostel – en cigaræske. Wupti på en på 1 time blev vi guidet hertil.
Vi kommer igen hurtigst muligt – Vi giver adr. videre til alle vores Barcelona-elskende venner.
Vi har snakket – fornemmet – hygget – set og spist og (hjerte hjerte). Sol med 32 grader – caféliv og drinks mojito á la … på en bar. Bar Ciddharta i Carrer Avinyo – prøv dette …
De bedste knus fra Niels og Anette

lørdag den 21. juli 2007

Fra gæstebogen - juli 07

Mætte af indtryk flyver vi nu hjem igen, efter en god uge her i det venlige Barcelona - Det har været perfekt i forhold til at både barn og voksen kan få sine lyster stillede med strand, sol og kultur.
Prøv restauranten El Vaso de Oro, Balboa 6 (5 min. gang fra lejligheden). Ingen turister og en laaang bardisk med de skønneste tapas, f.eks. ”600”.
Om aftenen har vi ligget i hængekøjen på tagterrassen og læst godnathistorie, mens himlen har skiftet farve.
Kærlig hilsen fra Samuel og Kajsa

torsdag den 26. april 2007

Fra gæstebogen - 26. april 07

At bo blandt befolkningen her i Barceloneta har været en stor fornøjelse, og om morgenen at sidde med solen i øjnene er bare skønt.
Vi har oplevet det de fleste (første)gangsturister vil opleve og er ikke blevet skuffede.
Hvis vi skulle anbefale et område tæt ved, er det det El Born. At gå der om aftenen og suge stemningen til sig er dejligt.
Lejligheden har levet helt op til forventningerne
Else Marie og Preben

mandag den 9. april 2007

Fra gæstebogen - 9. april 07

(og heldigvis blev vejret godt igen!)

Viva Barcelona!
Vi kommer snart igen!
Hjerte, hjerte, hjerte
Mikkel & Pernille

fredag den 6. april 2007

Fra gæstebogen - 6. april 07

(Ikke alle kan være lige heldige med vejret, som det ses af følgende kommentar. Det sker heldigvis sjældent at der regner mange dage i træk.)

Barcelona er skøn, spændende og regnfuld. Alt for mange paraplyer og for lidt sol og caféliv. Lejligheden er fin og beliggenheden i top, hvis stranden kaldte. Vi må tilbage og se byen i sol. Tak for nu.
Hilsen Familien Holm Lange

mandag den 2. april 2007

Fra gæstebogen - 24. marts-2. april 07

Det været rigtig godt at være her i denne lejlighed. Den er så godt placeret. Vi har gået de fleste steder og også besøgt museer og andre interessante steder. Vi er overraskede over hvor smuk og moderne en by Barcelona er, og vi kunne sagtens være her i mange dage, der er så meget at se.
Jormar, Hjordis og Jan Oscar
Tak fra os.

tirsdag den 20. februar 2007

Fra gæstebogen - uge 7 2007

Vi havde det hyggeligt i jeres lejlighed og nu rejser vi så. PS vi kommer nok igen.
Hilsen Johan, Pelle, Marina, Per og Clara.

tirsdag den 12. december 2006

Barcelona i december

Jeg var selv i Barcelona i december for første gang. Det var bedre, end jeg havde forestillet mig:

Et par og tyve grader om dagen nogle af de første dage og om natten kunne man gå rundt med en åben trøje. Temperaturerne faldt lidt sidst i perioden, men ikke mere end at stranden var fyldt med mennesker søndag eftermiddag. Ganske vist ikke i badetøj, men med jakker eller trøjer ... og enkelte dristede sig i bølgerne, men ...

Solskin det meste af tiden. Og så er dagene to timer længere end i Danmark ved vintersolhverv, så jeg sad flere af eftermiddagene på tagterrassen og så solen synke ned bag Monjüic lidt efter klokken 5. Officielt er der solnedgang 17.30, halvanden time senere end i DK, og solen står op en halv time før.

I barer og restauranter var de særlige tapas for årstiden olieristede artiskokker eller store svampe fra skoven gyldnet i olie og vendt med persille og hvidløg.


Barceloneta en hverdag i december


Kl. lidt over 5 forsvinder solen bag Montjüic


Rudolf og Santa er taget til Barcelona


Naboerne flytter stadig på gaden i de varme dagtimer


... og solen blinker i havet